Vildmosemuseet, Museum for Forsyning og Bæredygtighed, FN-forbundet i Nordjylland, AOF og Borger 9700 deltager i planlægningen af bæredygtighedsfestivalen 2025. Programmet kan ses under program på toppen af siden, når det bliver færdigt.
Det bliver mere og mere påtrængende at vi sætter tempoet for omstillingen i vejret. Vi sakker bagud i forhold til det er nødvendigt. Det er derfor meget vigtigt at Brønderslev kommune forstærker sine i forvejen stærke satsninger på energi, transport og klima/miljø. Det er også nødvendigt at fremme bevidstheden om alvoren af problemerne og løsningsmodellerne hos befolkningen i Brønderslev kommune. Vi vil bygge videre på erfaringerne fra de foregående ti års afholdelse af bæredygtighedsfestival.


